En aften med musik i Ansager

Igår aftes havde Leif inviteret os til et musikarrangement. Han havde fødselsdag i sidste uge og havde valgt at det var på denne måde han ville fejre det.

Arrangementet foregik i Musikgalleriet i Ansager (Vestjylland) og var med Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen der sammen med et par stykker mere kalder sig for “Neighbours”. Det var en akustisk koncert med plads til 90 tilhørere og der var helt udsolgt, så vi sad tæt.

Aftenen forløb godt og jeg kunne godt lide musikken. Det var ikke noget jeg nogensinde ville spille herhjemme, men det var en speciel stemning at sidde få meter fra musikanterne og de andre gæster og jeg tror det er derfor jeg synes så godt om det.

Inden koncerten startede var vi inde i Grethe Engelbrecht’s hus (det er Helges afdøde mor) som idag er et Englemuseum. Jeg fik taget en hel del billeder både dér og til selve koncerten.

Koncerten sluttede ca. 22.30 og bagefter kørte vi hjem på Sukkertoppen og fik hotdogs og fødselsdagslagkage.

Tak for en god aften!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>