Opskrift på Key Lime Pie

Ingredienser til bund:
125g Digestive Original kiks
30g sukker
80-100g smeltet smør

Ingredienser til fyld:
3 store æggeblommer
400g sødet kondenseret mælk ( 1 hel dåse)
5 limefrugter
2-4 tsk revet limeskal
100g limejuice

Ingredienser til topping:
1/4 L piskefløde
30g sukker
2-4 tsk revet limeskal

Fremgangsmåde:
Tænd oven på 180°C.

  

Bund:
Kiksene kommes i en skål og hakkes/knuses fint f.eks. med en stor ske. Tilsæt sukker og mix let. Tilsæt smeltet smør lidt ad gangen og rør grundigt rundt indtil massen er ensartet og begynder at hænge godt sammen. Konsistensen er rigtig hvis du af massen kan forme en kugle med fingrene og den bliver ved med at hænge sammen.
Beklæd en springform 24cm med bagepapir og kom massen ned i formen. Mas den godt ud i hele bunden.
Kommes i ovnen i ca. 12-15min.

Fyld:
Kom æggeblommerne i en skål og pisk dem indtil de er lyse og luftige. Tilsæt langsomt en hel dåse sødet kondenseret mælk, mens der stadig piskes. Efter tilsætning af mælken bliver massen væsentlig mere tyktflydend. Pisk i ca. 3-5min så massen bliver mere luftig. Tilsæt revet limeskal og pisk ved laveste hastighed. Tilsæt langsomt og lidt ad gangen limejuice, mens der stadig piskes.
Hæld massen i springformen og glat overfladen ud med en dejskraber.
Kommes i ovnen i ca. 15min. Når kagen er færdig, sættes den i køleskab indtil den er blevet kold.

Topping:
Kom piskefløden i en skål sammen med sukkeret. Pisk kraftigt indtil fløden bliver stiv (flødeskum). Kom flødeskummet i en sprøjteposen og luk enden af posen. Kom posen i køleskabet indtil den er godt kold.

Pynt din Key Lime Pie med flødeskumsdekoration og slut af med at drysse en smule revet kimeskal udover hele kagen. Kagen serveres kold.

Bon Appetit!

5 comments to Opskrift på Key Lime Pie

  • Jan

    Key Lime Pie er awesome. Men du mangler vel et eller andet sted at skrive, at den skal serveres kold. Så den skal i køleskabet inden der kommes flødeskum på og den er klar til servering :-)

    Skal vi snart have noget Key Lime Pie? :-D

  • Det er nu rettet i opskriften :-)
    Du kan få noget mere Key Lime Pie til Halloween… ikke at de to ting har noget som helst med hinanden at gøre…

  • “Du kan få noget mere Key Lime Pie til Halloween… ikke at de to ting har noget som helst med hinanden at gøre…” – ikke andet end at de begge er amerikanske :)

    Nej, seriøst tak for en god opskrift – som er anderledes end de sædvanlige kager man bager!

  • Til Petra:
    Nemlig udover at de er amerikanske begge to, så er der ingen sammenhæng :-)
    Håber pie’en smager godt hjemme hos dig også :-)

  • Berit

    Hej Tenna
    Tak for opskrift.
    Pie er lavet og hviler natten over i køleskabet. Håber den er blevet god.
    I morgen Florida minder imellem venner som var afsted i april :-)
    Hej fra Berit

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>