Torsdag var jeg til spinning. Det var første gang i et stykke tid, så jeg regnede med at min “cykel-form” nok var gået lidt fløjten.
Jeg var dog fuldt opsat på at skulle afsted og trampe i pedalerne som en gal, så efter arbejde kørte jeg hjem og fik skiftet tøj og tog så ellers op i hallen.
Vi var 7 personer (ud af 13 pladser), så det var egentlig ret godt, det varme vejr taget i betragtning. Torsdagen var nemlig en varm dag – en meget varm dag.
Vi kørte først en 10min opvarmning og derefetr skulle vi igennem tre blokke a’ 15-16min hver.
Da opvarmningen og blok 1 var overstået, var jeg meget i tvivl om jeg nogensinde ville kunne klare resten, da mit vand forsvandt med rasende fart.
Så resten af timen følte jeg at jeg nærmest kun skyllede mund i vandet uden rigtig at drikke noget, simpelt hen for at spare på det. Heldigvis hjalp det også og der var lige præcist nok vand i dunken.
Til gengæld var jeg fuldstændigt kvæstet bagefter. Det tog mig flere timer at komme ovenpå og kunne gøre andet end bare at sidde i sofaen i mit svedige tøj. Jeg var SÅ færdig.
Træningen var til gengæld virkelig super og der var knald på heje vejen. Min cykelform var heller ikke så ringe som jeg havde frygtet, så det var positivt.
Nu har jeg meldt mig på alle torsdags-spinning hele sommeren og jeg glæder mig. Det vil dog ikke gøre noget hvis temperaturen falder til 15-20 grader de dage, så det er lidt nemmere at holde til.
Seneste kommentarer