Vores weekend

Fredag efter arbejde kørte vi til Vejle for at besøge vores venner John og Iben. De havde inviteret os på grillmad (årets første gang for vores vedkommende) og hygge og der var rigeligt at begge dele. Efter maden sad vi og snakkede og fik et par specialøl ved bordet.
Vi kørte rimeligt tidligt hjemad igen (da vi jo havde været tidligt oppe på arbejde), men det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem igen.

Lørdag aften kørte jeg til Hammel og lejede et par film på Shell-tanken. Vi endte med at se Ninja Assassin, som var en puh-ringe ninjafilm der ikke rigtig handlede om noget og så filmen 2012, som er en ny katastrofefilm, der handler om at Jorden går under og hvordan menneskeheden håndterer det.


2012 var langt bedre end vi begge havde forventet og jeg kunne sagtens se den igen en anden gang. Der er nogle fuldstændig vanvittige scener i den som bare skal opleves 😀

Søndag slappede vi af derhjemme. Vi fik gjort lidt rent og ryddet op og så fik Jan fjernet vores gamle stueantenne fra taget. Den har ikke virket i laaaang tid og nogen af antennerne havde også revet sig løse og hang og dinglede når det blæste, så vi kunne høre det inde i stuen. Men nu er den væk – skønt. Det pyntede også på taget.

Da vi fik den ned, kunne vi se at alle hænslerne der holder antennerne på plads var fuldstændig rustet/møre, så vi kunne brække det hele i nogle små stykker bare ved at bruge hænderne.

OBS: billederne fra haven er taget med min nye mobiltelefon – ‘kæft den tager nogle gode billeder 😆

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>